Fortrydelsesret

Der gives 14 dages fuld returret på varer købt i vores webshop.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare. Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til kundeservice@privateplay.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked. Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Varer undtaget fortrydelsesretten

Følgende varetyper indgår ikke i fortrydelsesretten:

Forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er brudt efter leveringen.

*Af hygiejniske årsager bortfalder fortrydelses- og returretten på intime produkter ved åbning af produktets emballage. Dvs. du mister retten til at sende en vare retur, hvis du bryder forseglingen på varer, som af sundheds- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret.

Varens stand, når du sender den retur

Hvis varen (intimvarer undtaget) er åbnet eller prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved returnering af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. Dvs. for eksempel lingeri må du gerne prøve på uden på eget tøj.

Varens stand ved returnering

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, hvorpå den fungerer. Du kan med andre ord prøve varen, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, det ovenfor beskrevet, betragtes den som brugt. Hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del købsbeløbet retur. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså afprøve varen uden egentlig at tage den i brug.

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

Tilbagebetaling

Fortryder du dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os retur. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købs-beløbet. Ved anvendelse af fortrydelsesretten, refunderes betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at gøre brug af fortrydelsesretten.

Tilbagebetaling gennemføres med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Vi kan tilbageholde beløbsrefunderingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Udvidet Fortrydelsesret

Udover de 14 dages fortrydelsesret ud fra ovenstående betingelser, tilbyder vi en udvidet fortrydelsesret i op til 365 dage fra du har modtaget varen.
Fortryder du dit køb på dag 15 til dag 365 gælder en begrænset fortrydelsesret, dette betyder at du skal:

Sende varen retur til os inden for 14 dage fra du har meddelt os at du ønsker at fortryde købet.

Varen skal være uåbnet, og at produktet skal være i samme kvalitet, mængde og stand, som da du modtog det. Det vil sige, at bl.a. fødevarer, glidecremer, batterier mm. skal returneres uåbnede inden udløbsdatoen. Ydermere skal varen og emballagen returneres i samme stand, som da du modtog den. Originalemballagen skal du medsende i ubeskadiget tilstand. Vi tilbagebetaler dine betalinger så snart vi har konstateret at betingelserne for den udvidet fortrydelsesret er overholdt.

Opdateret 05/04/2024