Det bedste sexlegetøj til dit stjernetegn
Tolv stjernetegn – men kun én af dig! Hvilket stjernetegn har du, og hvordan påvirker dét dit sexliv? Vi har lavet en guide til dig, der er nysgerrig på, hvilket sexlegetøj du skal vælge ud fra dit stjernetegn, eller hvad du skal give din partner eller en god ven(inde) i gave.
Den frygtløse vædder
Som mange måske allerede ved, så er vædderen det første stjernetegn ud af de 12. Er man vædder, så er man født mellem d. 21. marts og d. 19. april.
Vædderen er et ildtegn og styres af planeten Mars. Det betyder, at hvis du er født under dette stjernetegn, så har du en fyrig energi, der smitter af på dine medmennesker – og ikke mindst din partner. Vædderen er enormt passioneret, og så er de fødte naturtalenter inden for det seksuelle univers.
Som vædder har du brug for spænding og mulighed for at eksperimentere i soveværelset. Det kan derfor være en god idé for dig at udforske inden for anal sexlegetøj eller bondage sæt.
Den lidenskabelige tyr
Det andet stjernetegn er tyren, og tilhører man dette stjernetegn, er man født mellem d. 20. april og d. 20. maj.
Tyren tilhører elementet jord og styres af planeten Venus. Som tyr har du måske allerede hørt folk beskrive dig som værende stabil, jordnær og pålidelig med en sans for skønhed og nydelse – noget som i den grad siges at være sandt for disse væsener. Du tenderer til at arbejde hårdt for at nå dine mål, så du kan omgive dig med smukke ting og gode oplevelser.
Dit behov for tryghed og stabilitet gør derfor, at vi anbefaler, du anskaffer dig sexlegetøj, som aldrig skuffer dig og dine seksuelle behov. En magic wand vil derfor helt sikkert gøre tricket for dig. Desuden synes vi heller ikke, du skal gå ned på æstetik, så derfor anbefaler vi også en glas dildo til dig, så du får mulighed for at tage dine seksuelle oplevelser til nye højder.
Den alsidige tvilling
Det tredje stjernetegn er tvillingen. Er du født under dette stjernetegn, har du fødselsdag mellem d. 21. maj og d. 20. juni.
Tvillingen hører til lufttegn og styres af planeten Merkur. Denne planet repræsenterer intellekt, så det kommer som ingen overraskelse, at personer født under dette stjernetegn er kendt for at være nysgerrige, intelligente og alsidige. Er du tvilling, kan du have en tendens til at være meget social, og så kan du have let ved at kommunikere med andre.
Hvis du er en tvilling, er vi slet ikke i tvivl om, at du bør praktisere lidt frækt dirty talk. Læs gerne vores guide til dirty talk om, hvordan du kan mestre dette i soveværelset. Vi anbefaler derfor, at du går all-in på dine kommunikative evner og prøver et sexspil, hvor kommunikationen kommer helt af sig selv, eller du kan gå den modsatte vej og begrænse din partners taleevner, så du kan tage styringen på en fræk og anderledes måde.
Den omsorgsfulde krebs
Det fjerde stjernetegn er krebsen. Er man født under dette stjernetegn, har man fødselsdag mellem d. 21. juni og d. 22. juli.
En krebs tilhører elementet vand, og så styres stjernetegnet af månen. Det betyder, at hvis du er en krebs, så kan du være følsom, omsorgsfuld og loyal. Måske har du hørt fra dine nærmeste sige, at du er følelsesmæssigt engageret i de mennesker, du holder allermest af, og at du har en god intuition.
Derfor anbefaler vi, at du tager dig tid til at skabe en tryg, sensuel og romantisk atmosfære, hvor kærligheden kan få lov til at blomstre mellem dig og din partner. For at dyrke dit behov for intimitet anbefaler vi, at du prøver massagelys og massageolier eller nogle frække håndjern, så du kan pleje dit parforhold samtidig med at gøre den intime forbindelse endnu stærkere mellem dig og din partner.
Den selvsikre løve
Det femte stjernetegn er løven. Er man en løve, vil man have fødselsdag mellem d. 23. juli og d. 22. august.
Løven er et ildtegn, og så er stjernetegnet styret af solen. Det betyder, at du – ligesom solen, skinner igennem med din selvsikkerhed, stolthed og charme. Ligesom vores sol er det også naturligt for dig at være i fokus, men det betyder ikke, at du ikke har en generøs side. Faktisk er du kendt for at være god til at inspirere og motivere dine nærmeste.
Som den gud(inde) du er, anbefaler vi, at du prøver sexlegetøj, der sætter fuld fokus på din nydelse samt finder eksklusivt lingeri, der får din selvtillid til at stråle endnu mere igennem.
Den omhyggelige jomfru
Det sjette stjernetegn er jomfruen. En jomfru har fødselsdag i perioden mellem d. 23. august og d. 22. september.
Jomfruen er et jordtegn, og så tilhører stjernetegnet planeten Merkur – ligesom tvillingen. Dog har du arvet andre træk end tvillingen, da jomfruen er mere kendt for sin analytiske, praktiske og omhyggelige tilgang. Dine nærmeste vil nok beskrive dig som værende intelligent og sågar sige, at du har en god evne til at tænke logisk. Dog kan du også være overanalytisk, og måske lidt af en kontrolfreak.
Derfor synes vi, at du skal have sexlegetøj, der altid er en klassisk vinder og som med garanti vil gå ind og tilfredsstille dine seksuelle behov og lyster. Med sexlegetøj fra disse kategorier vil du helt sikkert ikke blive skuffet, og du vil endda få mulighed for at kunne tage kontrollen – eller du kan overlade kontrollen til din partner. Det er helt op til dig.
Den charmerende vægt
Vægten er det syvende stjernetegn i rækken, og tilhører man dette stjernetegn, er man født i perioden mellem d. 23. september til d. 22. oktober.
Vægten er et lufttegn, og så er det styret af planeten Venus. Det siges, at mennesker, der er født under dette tegn, anses for at være harmoniske, venlige og charmerende. De er kendt for deres evne til at skabe balance og harmoni i deres omgivelser og relationer, samtidig med at de har en stærk æstetisk sans. Din venusianske side gør, at du har et naturligt talent for at skabe en romantisk og erotisk stemning, der gør enhver seksuel oplevelse fortryllende. Du kan derfor være helt sikker på, at en aften sammen med en vægt vil være en af de bedre af slagsen!
Da vægten går op i, at alle får lige meget, har vi valgt at anbefale dejligt parlegetøj, der både stimulerer ham og hende under sex. Derudover synes vi også, at vægten skal have lov til at vise sin feminine og sensuelle side frem i en smuk hofteholder, så både det visuelle og fysiske bliver tilfredsstillet.
Den sexede skorpion
Det ottende stjernetegn i rækken er skorpionen. Er du en skorpion, er du født mellem d. 23. oktober og d. 21. november.
Skorpionen er et vandtegn, og så er det styret af Pluto og Mars. Stjernetegnet er kendt for at være intense, passionerede og mystiske. Der kan være en tendens til at have stærke og intense følelser, og så er skorpionen dygtig til at handle på deres instinkter. Skorpionen er også kendt for sin dybdegående tænkning og evne til at opdage skjulte tendenser.
Dit behov for kontrol, magt og passion gør, at vi anbefaler, du prøver spændende sexlegetøj, der kan tage legen til helt nye højder. En maske kan være med til at gøre dig endnu mere mystisk og spændende, hvorimod et kyskhedsbælte giver mulighed for, at du kan bevare kontrollen over din partner.
Den eventyrlystne skytte
Skytten er det niende stjernetegn, og er man født under dette tegn, har man fødselsdag mellem d. 22. november og d. 21. december.
Dette stjernetegn tilhører elementet ild, og så er det styret af planeten Jupiter. Personer født under dette tegn er kendt for at være eventyrlystne, optimistiske og frihedselskende. De tenderer til at være nysgerrige og intellektuelt anlagte og trives i situationer, hvor de kan lære og udforske nye ideer og perspektiver. Skytten er også kendt for sin ærlighed og direkte tilgang til livet.
Vi anbefaler derfor, at du prøver sexlegetøj, der gør det muligt for dig at eksperimentere med fræk leg i soveværelset. Med en strap-on får du rig mulighed for at udforske din seksualitet samt forskellige lege i soveværelset, som både du og din partner kan få glæde af. Hvis du er en skytte, der altid befinder sig på farten, anbefaler vi, at du prøver en praktisk fingervibrator, der giver målrettet og dejlig nydelse uanset hvor du befinder dig.
Den ambitiøse stenbuk
Det tiende stjernetegn er stenbukken. Er man stenbuk, har man fødselsdag mellem d. 22. december og d. 19. januar.
Stenbukken er et jordtegn, og så er det styret af planeten Saturn. Personer født under dette stjernetegn er kendt for at være ambitiøse, hårdtarbejdende og ansvarsfulde. De tenderer til at være seriøse og fokuserede på deres mål og karriere, og arbejder derfor hårdt for at opnå succes og anerkendelse. I kærlighed kan stjernetegnet virke reserveret og tilbageholdende med at vise følelser, men de er enormt pålidelige og loyale, og så er de supergode til at tage styringen.
Som det praktiske stjernetegn, du er, anbefaler vi, at du prøver sexlegetøj, der får dig i mål hver gang. Som kvinde kan du være stensikker på, at en orgasme venter lige rundt om hjørnet, når du bruger en skøn klitorisvibrator, og som mand får du rig mulighed for at nyde dejlig solofornøjelse med en lækker pocketpussy.
Den nysgerrige vandmand
Det ellevte stjernetegn i rækken er vandmanden, og er man født under dette stjernetegn, har man fødselsdag i perioden mellem d. 20. januar og 18. februar.
Vandmanden er et lufttegn, og så er det styret af både Saturn og Uranus. Hvis du er en vandmand, har du måske hørt folk beskrive dig som værende innovativ, uafhængig og idealistisk. Du tenderer til at være åben og tolerant over for forskellige ideer og synspunkter, og så har du en god evne til at tænke ud af boksen. I kærligheden kan du være meget åben og venlig, men også uafhængig og frihedselskende. Du har derfor brug for en partner, der er åben over for at give dig plads.
Vi anbefaler derfor, at du prøver innovativt og lækkert legetøj, hvor der både er plads til at forkæle hinanden, men også en selv. Med en vibrerende penisring kan du og din partner dyrke intimiteten mellem jer uden at gå på kompromis med dejlig og stimulerende nydelse til begge parter, hvorimod en lufttryksvibrator imponerer med sin fantastiske teknologi, der helt sikkert får hende til at nå klimaks.
Den romantiske fisk
Det sidste og dermed tolvte stjernetegn er fisken. Er du født under dette stjernetegn, har du fødselsdag mellem d. 19. februar og 20. marts.
Fisken er et vandtegn og styres af planeterne Jupiter og Neptun. Personer født under dette stjernetegn er kendt for at være følsomme, fantasifulde og medfølende. Derudover er de enormt intuitive. I kærligheden er fisken typisk meget romantisk og følsom, og så kan de være usikre og tilbageholdende med at tage initiativ. Som fisk har du derfor brug for en partner, der støtter og plejer dine behov – både i hverdagen og i soveværelset.
Vi anbefaler derfor, at du prøver en fjerkilder, som er et fantastisk redskab til at dyrke sanserne. På den måde kan du og din partner dykke ned i et sensuelt univers, hvor jeres kærlighed til hinanden kan få lov til at blomstre. Derudover synes vi også, at fisken skal have lov til at vise sin fine og feminine side frem i smukt og indbydende lingeri som f.eks. en chemise/babydoll.
Kontakt os
Hvis du sidder og tænker, vi ikke har ramt helt rigtigt med dit stjernetegn, så anbefaler vi, at du læser nogle af de andre anbefalinger. Inden for astrologi har alle nemlig deres helt eget fødselshoroskop, der fortæller mere præcist om dig. Måske relaterer du mere til et andet tegn, fordi du har andre aspekter i dit horoskop, der trækker dig i en anden retning end den stereotypiske forståelse af stjernetegn.
Husk, at det er meningen, sex skal være sjovt, og det betyder heller ikke, at der er nogen rigtig eller forkert måde at være på. Selv hvis dit stjernetegn fortæller dig, at du er på en bestemt måde, er det helt okay, hvis du tænder på noget andet. Guiden er lavet til, at du kan have det sjovt med din seksualitet, og at du måske kan blive inspireret til, hvad du skal lægge i indkøbskurven næste gang, du handler på Private Play.
Du er derfor også mere end velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for yderligere hjælp til, hvad der passer til dine seksuelle behov og lyster. Du kan kontakte os over mail eller på telefon i hverdage mellem 09:00-12:00, og så vil vi gøre vores absolut bedste for at hjælpe dig med at finde det helt rigtige til dig. Kontakt os her.