Hvilken glidecreme skal du vælge?
Glidecreme er ofte det første, som folk anskaffer sig inden for sexlegetøj-verdenen. I virkeligheden giver dette god mening, da glidecreme er noget, som netop ALLE kan få stor gavn af. Det er almindeligt kendt, at glidecreme bruges i forbindelse med kvinder, der er gået i overgangsalderen og derfor ikke selv producerer nok naturlig smørelse. Det er dog en kæmpe fejl at tro, at det kun er kvinder i overgangsalderen, der nyder godt af glidecreme. Glidecreme er et mirakel middel og kan bruges i alle tænkelige og frække scenarier! Glidecreme er selvfølgelig oplagt til normal sex, og særligt ved analsex nyder mange godt af at alliere sig med en glidecreme, da anus ikke selv producerer naturligt smøremiddel. Du vil aldrig fortryde at anskaffe dig en glidecreme – sådan en er altid god at have liggende i natbordet. Spørgsmålet er blot, hvilken du skal vælge? Der findes et utal af skønne og gode glidecremer med hver deres fordele, og det kan godt være lidt svært at finde rundt i netop hvad for en, som passer dig og dine behov. Derfor har vi hos Private Play lavet en lille guide, der forhåbentlig kan hjælpe dig godt på vej!
Hvad er glidecreme egentlig?
Godt nok hedder det glideCREME, men dette er blot overbetegnelsen. Mange varianter minder faktisk mere om gelé eller olie. Kort sagt er glidecreme, med alt hvad der hører ind under denne overbetegnelse, et middel, der helt enkelt får tingene til at glide lidt lettere. Helt overordnet vil man dele glidecreme ind i to store kategorier; vandbaseret og silikonebaseret glidecreme, og vi skal nok hjælpe dig med, hvornår du skal bruge hvilken.
(Fun fact boks): Vidste du, at en silikonebaseret glidecreme faktisk kan ødelægge dit sexlegetøj? Derfor er det en kæmpe fordel at have styr på, hvilken glidecreme, der egner sig bedst til hvad!
Hvorfor skal du bruge glidecreme?
Tørre slimhinder
Er du kvinde og har passeret overgangsalderen er der stor sandsynlighed for, at dine slimhinder ikke længere producerer nok fugt. I dette tilfælde er det en rigtig god ide at anskaffe sig en glidecreme. Skulle sine slimhinder af andre årsager ikke producere nok fugt er glidecreme også løsningen her. Sex kan hurtigt blive smertefuldt og ubehageligt, hvis området er for tørt, og tingene derfor ikke glider. En dårlig eller ubehagelig oplevelse kan hurtigt føre til et sexliv, der går lidt i stå. Husk altid, at manglende fugt ikke er manglende lyst, og at en glidecreme til enhver tid kan fikse dette!
Vidste du godt, at flere kvinder rent faktisk oplever endnu større seksuel nydelse, når de har passeret overgangsalderen. Det prisbelønnede og verdenskendte mærke Pjur har udviklet glidecremer, der netop har til formål at sørge for naturlig smørelse i underlivet. Samt er der sørget for en tilpasset pH-værdi og at denne sørger for en naturlig og sund bakterieflora i dit underliv. Du får altså ikke blot bedre sex og mere lyst men en sund og naturlig balance i dine slimhinder med en glidecreme fra Pjur.
Glidecreme til analsex
Ved analsex producerer anus ikke selv naturligt smøremiddel, og det kan derfor hurtigt blive smertefuldt. Det er derfor en rigtig god ide i denne forbindelse at bruge glidecreme, så huden på denne måde bliver mere smidig og friktionen i området minimeres – Man kan se det sådan, at der på en måde bliver mere modstand, så hele oplevelsen bliver mere rar og afslappet og bare simpelt nok glider bedre.
Særligt til analsex er det godt at vælge en silikonebaseret glidecreme. Disse er nemlig ekstra tykke og udtørrer ikke i lige så høj grad som de vandbaserede. Er I mere ude i noget anal leg med sexlegetøj involveret vil vi foreslå at gå hen til en vandbaseret glidecreme, der er udviklet netop til brug med sexlegetøj.
Glidecreme til… ALT
Brug af glidecreme behøves ikke at være forbundet som løsning til en bestemt udfordring, men er faktisk generelt dejligt at bruge til al slags sex. Glidecreme er udviklet til at kunne bruges på hele kroppen, og kun fantasien sætter grænser! Glidecreme til massage af hele kroppen, af brysterne, af balderne, til penis, til klitoris eller blot til sexlegetøj.
Glidecreme for ekstra nydelse
Vidste du, at der findes glidecreme med det særlige formål at skabe ekstra nydelse ved at gøre det hele mere glidende, glat og lækkert. Nogle varianter har særlige effekter enten varmende eller kølende, som for mange føles ekstra stimulerende og pirrende i de frække og følsomme områder. Er du ekstrem følsom eller opleve at komme lidt for hurtigt? Så findes der også en variant, der virker en smule bedøvende, så intensiteten på denne måde dæmpes en smule, og du altså holder lidt længere. En populær form for glidecreme, er en med smag, der sørger for en anderledes og sjov oplevelse med analsex! Der findes et utal af glidecemer, der kan give uendelige frække sanselige oplevelser.
Hvorfor vælge vandbaseret glidecreme?
En stor fordel ved de vandbaserede glidecremer er, at de er nemme at skylle af huden igen. Disse er også særligt gode at bruge i forbindelse med sexlegetøj og kondomer, fordi de i modsætning til de silikonebaserede ikke reagerer med latex eller gummi. En vandbaseret glidecreme er god mod tørre slimhinder, da disse til en vis grad optages i huden og fugtgiver. Sidst men ikke mindst er de ikke farlige at indtage oralt, og faktisk fås de også med smag for at gøre oralsex lidt sjovere.
Hvorfor vælge silikonebaseret glidecreme?
I modsætning til en vandbaseret glidecreme optages en silikonebaseret glidecreme ikke i huden, men ligger derimod som et lag oven på. Der skal derfor ikke særlig meget af produktet til for at opnå en optimal effekt. En anden stor fordel ved den silikonebaserede glidecreme, er at den i områder med behåring sørger for, at der ikke trækkes i dem, idet den minimerer friktionen. I forbindelse med analsex er silikonebaseret glidecreme altid en sikker vinder.
Massageolie som glidemiddel
Massageolie er lavet til at kunne glide på huden og kan derfor også bruges som glidecreme ved sex. Der er dog nogle ting, som du skal være opmærksom på. Hvis massageolien, du bruger, er oliebaseret, kan du ikke bruge den sammen med kondomer af latex, da det vil opløse kondomet. Er massageolien med parfume, skal du være opmærksom på, at dette kan være irriterende og usundt for kønsdelene og give blandt andet kløe og ubehag. Andre steder på kroppen uden følsomme slimhinder vil olien dog fungere fint.
En stor fordel ved oliebaseret massageolie er, at denne vil trænge ind i huden samt ofte indeholder gavnlige ingredienser for din hud. Der efterlader derfor din hud blød, glat og lækker!
En god blanding
Starter legen ud med en lækker massage men ender med sex, er det en fordel, at glidecremen både kan bruges til massage og i de intime områder. Der er derfor udviklet hybrid glidecremer, der simpelthen kan det hele! En superpopulær hybrid glidecreme, er durex. Denne er vandbaseret, men har en konsistens, som er velegnet til massage på hele kroppen. Derudover har denne en lab pH værdi, som er tilsvarende den naturlige pH i intimområderne. Denne glidecreme er derfor ikke irriterende for de sarte områder og kan derfor bruges på hele kroppen.